- 51805944
- idunpiij@gmail.com
Dette er en gruppe for dig, som er kvinde.
Vi mødes fysisk 1 gang om måneden, og arbejder kærligt og direkte med en åbning ind igennem krop, sind, følelser og sjæl.
Det bliver en gruppe for dig, som mærker et JA til at lære sandheden om dig selv dybere af kende.
Dig som ønsker at navigere i livet fra kroppen og hjertet, som ønsker at forfine dit sanseapparat og intuition.
Herfra bedre at kunne mærke hvilke valg, der er de rigtige for dig og hvor dine grænser skal sættes.
Dig som ønsker at mærke forbindelsen med dit eget hjerte, med andre hjerter og med Det Store Hjerte.
Det er for kvinder, som ønsker følgeskab på en kropslig og spirituel rejse, ind igennem kroppens lag, ind for at undersøge sit eget væsen dybere.
Og for at kunne lave et liv i samklang med den du er.
Mærker du den der længsel efter ‘noget’?
Jeg kender den længsel. Ud og ind. Jeg har haft den hele mit liv. Og den har drevet mig rundt i manegen, pint mig, holdt mig vågen, fået mig til at søge desperat i øst og vest efter NOGET, som kunne opfylde mig. Det har altid været lige her, i midten af mig, det jeg længes efter.
Og jeg længes stadig dybere. Det vil jeg altid gøre.
For Længslen er DIG, der kalder på dig. Dig uden omsvøb.
Længslen efter den du i virkeligheden er.
Ikke den identitet, du har formet omkring dig igennem livet. For det er ofte en identitet, som er voldsomt farvet af frygt. Historier om hvem du skulle være, hvordan du ikke måtte være, hvad du skal gøre, hvilken rolle du skal opfylde.
Pålagte roller og identiteter er frygtelig kvælende i det lange løb. Vi bliver syge af dem. Og de fortæller ingenting om hvem du ER.
Kender du den følelse af at være fanget, nærmest kvalt i dit eget liv?
Kender du til uro, afhængigheder, misbrug, tankermylder, følelsen af forkerthed, smerter, sorg, angst?
Kender du følelsen af ikke at ane, hvem du skal er, hvad du har brug for og hvad du har lyst til?
Det har aldrig været ønsket at mennesket skulle drukne i overlevelsesstrategier, bekymre sig om alt og ingenting dagen lang, have så frygtelig travlt med ligegyldige ting, og føle os SÅ forkerte og u-værdige.
Vi har fjernet os fra vores egen natur, fra det essentielle. Vi har fået skabt en illusion om at vi er adskilt fra hinanden, og at vi er adskilte fra Det Guddommelige.
Adskillelsen fra vores egen natur, er den største smerte vi kan opleve.
For at komme tilbage til vores sande natur, skal vi på en måde aflære og afvikle vores gamle krop. Vores måder at tænke og begå os på.
Vores måde at være sammen med andre mennesker på.
Vi får hjælp til at vikle os ud af ind-viklingerne og opleve hvem vi er inden under alt det.
Det er ønsket, at vi lærer vores egen sande natur af kende – ind og ud, og at vi bringer vores sande natur i spil i vores eget liv. At vi lever i samklang med vores hjerte. Når vi siger JA til det, vil Alt faktisk gerne samarbejde om det.
Når vi er flere, der samles omkring det JA, forstærkes det og der svares hurtigere.
SÅ nu kalder jeg på dig, som ønsker at have følgeskab på Rejsen HJEM i dig.
Dig som ønsker at mærke din fulde værdighed og ret til at være dig.
Jeg kalder også på dig, som har haft svært ved at være kvinde.
Som måske har følt dig underlagt nogle underlige ‘mellem linjerne regler’, opfundet af frygt for for flere tusind år siden.
Og jeg kalder i den grad på dig, som ikke orker at holde dig selv tilbage mere.
Jeg kalder dig ind til en kropslig og spirituel rejse, som også arbejder hen imod en dybere opvågning til hvem du er og verden som den er.
Vi arbejder igennem Det Hellige Feminine – igennem KROPPEN med at blødgøre, bevæge, og vække de områder i dig, som har lukket ned.
Åndedrag for åndedrag åbner vi op i hele din vidunderlige krop, og frisætter lag for lag blokeringer i krop, følelser, sind.
En af kroppens forsvarsmekanismer, er at lukke ned for oplevelser, følelser, traumer, som har været særlig farlige at gå og skilte med. Med tiden giver det en form for overtryk i kroppen, det skaber ubalancer og sygdom og det vil altid spejle sig i omverdenen.
I gruppen arbejder vi med at vække disse områder og lade kroppen huske. En åbning i kroppen, så livet kan strømme frit. Og du sættes fri.
Vi skal både være udendørs og indendørs.
Jeg har set hele forløbet inde i hovedet, og jeg kan mærke det i kroppen. Men præcis hvornår det forskellige opstår, ved vi først når vi er der.
Vi arbejder med det, som gerne vil arbejdes med igennem indtil videre 9 gange.
På forskellige måder øver vi os i at have dialog og relation med kroppen, følelserne, sindet og dit inderste.
Vi øver os. Det tager tid at hengive sig til at arbejde med kroppen. Det tager tid at aflære forstanden hele tiden at forstå hvad der sker.
Men vi øver os, og efterhånden føles hengivelsen som det mest naturlige i verden – også fordi det er det.
Dagene vi mødes, kommer til at ligge omkring 1 uge før Nymånen i hver måned. Nymånen er for mig ultra feminin og inviterer til at trække energien ind i stilhed og fordybelse.
Et meget smukt tidspunkt at kvinder samles om arbejdet med det Feminine.
Du kommitter dig til arbejdet med dig selv, ved at kommitte dig til Gruppen 6 gange. Og det er ønsket at du kommer 6 gange i træk.
Derefter betaler du pr.gang. Og kan komme frit.
Det er blot for at have et bedre udgangspunkt, for et arbejde, som jo aldrig stopper. Vi kan altid gå dybere.
Alle dagene er fredag kl. 19-21.30 og lørdag kl.9-17.30
Vi arbejder med kroppen hele dagen med pauser ind imellem til te, kaffe og spisning. En større pause midt på dagen.
Sørg for at have behageligt tøj på, som du kan sidde godt i og bevæge dig i. Husk udendørstøj til når vi går ud.
Medbring frokost mad til dagen.
Jeg har kaffe, te og vand.
Vi retter det hele til løbende, så det flyder så fint så muligt.
Der bliver oprette en lukke facebook gruppe, som du inviteres ind i, og som der løbende inviteres interesserede ind i.
Her kan du dele din proces og bede om hjælp.
Jeg svarer på spørgsmål.
Samlet pris for 6 gange er: 8500 kr
Samlet pris for 6 gange, betalt over 3 gange er: 3000 kr
Betales i marts, april og maj.
Efter de 6 gange er pris pr.gang 1000kr.
Iduns Hjerte
Skælskørvej 22
4180 sorø
Her mødes vi og er sammen igennem dagen.
Her spiser og drikker vi.
200m fra huset ligger Lynge Forsamlingshus.
Her er en stor parkeringsplads, du kan holde på hele dagen.
Hvis du har brug for overnatning fredag til lørdag, anbefaler jeg varmt:
Fredens Hus
Krøjerup Overdrev 16
4180 Sorø
ved Stine Nygaard
Det ligger 10 min i bil fra huset.
Du tilmelder dig ved at:
Så svarer jeg med en mail med de oplysninger, du skal bruge.
Jeg tilbyder en afklarende SAMTALE INDEN, hvis du har brug for at vende nogle spørgsmål først.
Skriv hvis du har brug for det.
Iduns Hjerte
Skælskørvej 22
4180 sorø
© 2022 Iduns Hjerte